Her er endnu en bog i den efterhånden omfattende serie Virkelighedens Verden. De 2 forfattere er begge tilknyttet The Hole in Wall Gang-lejren, som blev oprettet på Paul Newmans initiativ ogindsatsen fra en lang række frivillige. Lejren er et gratis tilbud til børn mellem 7 og 17 år med kræft, leukæmi og andre alvorlige sygdomme. Blandt de mange aktiviteter er et tilbud om etdigtskrivningsprogram, som Dahlia Lithwick og Larry Berger står for. Selv om de ikke opfordrer børnene til at skrive om, hvordan det er at være syg, har det vist sig, at børnene kunne bruge digtenetil af udtrykke dybere følelser, som de aldrig havde kunnet fortælle til deres forældre, læger eller psykologer. I bogen fortælles om 7 børn. Deres digte sættes i sammenhæng med deres tilværelse,som fortælles med deres egne ord. Der er for eks. Katie, som har haft en svulst i hjernen og en hjerneblødning, eller Joe, som er født HI V-positiv. Selv om bogens emne er dybt tragisk er detalligevel en megetlivsbekræftende bog. Når man læser om disse 7 børns liv, er det slående, hvor meget livsvisdom og modenhed, de er i besiddelse af. Bogen minder en del om E. Bombeck: Jeg vilblive stor - børn besejrer cancer, 1990.