Bøger / faglitteratur til børn

Livet og døden


Beskrivelse


Alt som lever skal på et tidspunkt dø, det lyder mærkeligt men vi dør fordi vi lever.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2003

af

af

Susanne Thøfner

d. 14. nov. 2003

Livet og døden fortæller bl.a. om forskellen på dyr og mennesker, om meningen med livet og hvordan det ville være, hvis døden ikke fandtes. Tage sig tid og spilde sin tid berører bl.a. hvad tiden egentlig er, hvordan vi er slaver af klokken, hvordan vi også har brug for tid til fordybelse og hvor vigtigt det er at bruge tiden godt. Begge bøger indgår i en ny fransk filosofiserie for børn, der ønsker at hjælpe børnene med at reflektere over livets vigtige spørgsmål. De små bøger har indbydende, farvestrålende omslag og er gennemillustreret med humoristiske, farvestrålende pennetegninger. Deres layout er nydeligt og nutidigt, og de små indlagte "case-stories" er sat med andre skrifttyper, der ligner håndskrift, så de tydeligt adskiller sig fra den øvrige tekst. Teksten er mundret, men ikke specielt letlæst, og den er gennemgående opdelt i forholdsvis lange afsnit. Selvom bøgerne er franske, vil danske børn ikke bemærke det; bl.a. er personnavnene erstattet af danske navne. Emnerne er udmærkede og relevante, og de er behandlet fornuftigt i disse små bøger der primært vil blive brugt i opgave- og skolesammenhæng. Bøgerne kan læses op i småbidder som samtaleoplæg fra ca. 8 år og selvlæses fra ca.10 år.



Informationer og udgaver