Livet skal leves

Jean-Luc Godards stilbevidste nybølgefilm fra 1962 om en underlig determineret, trist kvindeskæbne er en af instruktørens hovedværker, som naturligt henvender sig til det frankofile publikum, som værdsætter ordrig gallisk tale i sort/hvid-fotografisk ramme. Og selvfølgelig alle med interesse for filmkunsten og dens nyere historie.

Nana arbejder i en pladeforretning, men drømmer om en skuespillerkarriere, som aldrig for alvor kommer i gang. Mangel på penge og retning i livet fører hende derfor ud i prostitution og gradvis fornedrelse. Og et fatalt endeligt i et gangsteropgør. Jean-Luc Godard (f. 1930) satte den nye bølge i gang med sin vitale spillefilmdebut Åndeløs, 1960 sammen med Francois Truffaut, hvis banebrydende Ung flugt, 1959 i dag også er at regne for en klassiker og milepæl. Godard udforsker filmmediet med lange indstillinger og udsøgte nærbilleder, som fotografen Raoul Coutard genuint kreerer, og som sammen med Michel Legrands underlægningsmusik bliver et sindbillede på de gryende tresseres opgør med traditionelle fortællemønstre. Hans filmeksperimenter blev dog med tiden golde og mistede tag i et ellers trofast publikum. For cineaster er det forrygende at se Nana gå i biografen og stærkt bevæget se Carl Th. Dreyers stumfilm Jeanne D'Arcs lidelse og død, 1928.

Godard har flere gange beskæftiget sig med kvindelig prostitution. Således også i Jeg ved 2-3 ting om hende, 1967.

Ikke en lettilgængelig film, men anbefales for stil og filmhistorisk position.

Læs hele vurderingen