Apotekeren Elias eksperimenter med at genoplive de døde og sætter sig op mod Odin, der udtænker en grufuld hævn. Spinoff på fantasyserien "Ravnenes hvisken". Til unge fra 14 år og op og voksne.
Med Odins grufulde hævn over Elias mister Elias alt, han har kært. Odin har lagt hans kone og to døtre i Odinshøj besværget med stasismagi. Elias giver ikke op, men kaster sig ud i en århundredelang kamp for at få sin familie tilbage, og intet får lov til at stå i vejen for ham. Men mødet med én, der kan styre tiden, ændrer alt. Hvis Elias vil ændre fortiden og redde sin familie, vil det koste ham hans fremtid. Bogen er et spinoff på serien "Ravnenes hvisken", hvor karakteren Elias optræder. Den kan læses selvstændig, men giver mest mening for kendere af serien. Malene Sølvsten har tidligere udgivet Verden styrter, der også er skrevet som et tillæg til serien.
Det er en ualmindelig velskrevet og elementær spændende pageturner, som udvider universet og fortællingen i "Ravnenes hvisken". Der er saft og kraft i Sølvstens plot, i beskrivelserne af guder og halvguder og i Elias' kyniske og indædte kamp for at hage sig fast til livet og redde sin familie. De mange fans af Ravne-universet vil sluge bogen.
Slejs fantasytrilogi "SanddrømmerenOdinsbarn" begyndende med og Siri Pettersens serie "Ravneringene", hvor Odinsbarn er 1. bind, er to andre serier, der trækker tråde til nordisk mytologiSlejs fantasytrilogi "Sanddrømmeren" begyndende med Sanddrømmeren og Siri Pettersens serie "Ravneringene", hvor er 1. bind, er to andre serier, der trækker tråde til nordisk mytologi.