»Fænomenet Helledie kan godt gøre den tanke nærliggende, at den moderne danske folkekirke i mange henseender lider af god smag« - kunstneren er af »uhjælpelig bondekristendom«. Det er sådanset litteraturforskeren Erik A. Nielsens udgangspunkt for denne kunst(ner)analyse. Niels Helledie er en original kunstner, der i sit værk dog trækker på traditionen fra f.eks. romansk kirkekunst ogfolkelig billedkunst (f.eks. Doderhultarn), til en vis grad sammenlignelig med Heerup. Bogen gengiver mange af NH's fortrinsvis keramiske arbejder i farver (knapt 50 stk) og enkelte andrekunstneres i sort/hvidt. Så læseren får god anledning til at få syn for sagn og gøre sig sine egne betragtninger over kunstværkerne. Men oplevelsen får aldeles fremragende støtte fra EANs analyserog kunst- og kultur- og religionshistoriske kommentarer, der får f.eks. det ud fra en hastig betragtning mærkværdige 'Guldkalven', hvor en sanselig kvindefigur og en slags ekstatisk Kristus ses somsidefløje (!) tilGulvkalven i midterfeltet på en fallisk søjle, til at kunne opleves som et triptychon, der kunne være et rimeligt bud på en (kritisk) altertavle. Altid rart, når en kunstner, derikke bades i søgelyset, får en så god bog som denne, båret af smittende, kritisk begejstring.