2.000 danske varsler fra gammel tid til i dag, som man kan læse som kulturhistorie eller more sig over, tro på eller lade være. Først nogle indledende betragtninger om varslernes opståen og betydning gemmen tiden og noget om bogens kilder. Derpå kommer varslerne delt ind i emnegrupper. Flest varsler er fra gamle dage, men også fra vore dage, f.eks. fra sporten, har forfatteren fundet eksempler. Overskueligt opstillet og fortalt og illustreret med udmærkede sort-hvide stregtegninger. Til slut er der en ordforklaringsliste, et sted-, emne-, og navneregister og en lang litteraturliste bl.a. med henvisninger til de gamle folkemindesamlere som Evald Tang Kristensen og H.P. Hansen, som forfatteren har hentet stof fra. Det meste af stoffet kan findes i gamle eller halvgamle bøger, men her er det i ny, frisk udgave.