En ny novellesamling af Knut Hamsun (1859-1952) er jo opsigtsvækkende, men disse 9 noveller, der er skrevet 1889-1906, udkom faktisk først i 1988 i Norge. Her er de i deres originale, letlæste sprog, illustreret med træsnit og forsynet med en nyttig efterskrift, der sætter dem ind i en biografisk sammenhæng. Novellerne rummer tidstypiske træk som bohemeliv, kærlighed til døden, tærende sot, og social patos med nogen sentimentalitet. Men samtidig er der en masse original Hamsun i dem: en irritabel og overfølsom selvfølelse, en kynisme og samtidig en blødhed og nogle mindreværdskomplekser, der giver sig udslag i betagelse af småpiger og desperat flottenheimeri for de sidste kroner. "På turne" er et eksempel på barsk selvudlevering, her genkender man hovedpersonen fra Sult, paradoksal og sårbar. "Småbyliv" er en morderisk satire over det meget stille liv i en norsk lilleby, der dog har en frygtindgydende barber, der skærer kinder og hage af sine få kunder. "Mit rejsefølge" er endødspændende beretning om mødet med en anden overfølsom galning på en tom kystdamper selve juleaften. Juleidyl ligger Hamsun fjernt. Disse opsamlede noveller er naturligvis ikke noget hovedværk, men en interessant begyndelse på et vældigt norsk forfatterskab. For både gamle og nye Hamsunlæsere.