Endnu en ny Weldon, tænker man lidt træt, men der går ikke lang tid, førend man som læser er opslugt af det bizarre univers, der åbenbares. Den gennemgående figur er Leslie Beck, enentreprenant herre med en vildert af legendarisk størrelse. Kvinderne fra omgangskredsen flokkes omkring ham, og koner og (gifte) elskerinder afløser hastigt hinanden. Det umiddelbare resultat eren række børn, hvor ingen rigtig ved, hvem faderen er. Kvinderne bliver ved med at nære en vis veneration for Beck, og hans genopdukken mange år senere, sætter erindringerne i gang. I frisprog ogmed umiskendelig weldonsk galgenhumor er det nogle både grumme og morsomme historier, der oprulles, og de pæne forstadsmennesker viser sig ofte at være nogle sære størrelser. F.eks. sælger denfattige kunstinteresserede gladeligt sin baby for at kunne finansiere sit galleri, og en forsmået ægtemand tager på makaber vis livet af konen og elskeren. Weldon har atter skrevet en veloplagt oglæseværdig roman ud fra denvelkendte opskrift (lige dele fortælleglæde, spiddende ironi og formildende klogskab), og resultatet vil appellere både til nye læsere, de mange inkarnerede fans og nokogså mange af dem, der ellers hævder, at deres mætningspunkt m.h.t. bemeldte forfatter forlængst er nået.