"Livslede tog mig lidt med bukserne nede. Jeg forventede et mere klassisk black metal-album, og noget der - stilistisk - lå tættere på Departure. Det, jeg fik, var i stedet et mere modigt og eksperimenterende album, og det er tydeligt, at Sunken ikke gider at lave den samme plade igen og igen. Det er altid prisværdigt, når et band konstant prøver at rykke sig og finde nye, uudforskede territorier at boltre sig i. Det er dog ikke altid det lykkes, men det ved man jo ikke, før man har prøvet. Så nok er Livslede ikke et perfekt værk, men det er dog både stærkt og modigt - og hey, det er 2020, så vi har brug for mod og styrke!".