Bøger / faglitteratur / håndbøger

Løbeguide for begyndere


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Birgit Hald

2008

Voksne, der overvejer at begynde at løbetræne, får her et komplet træningsprogram og gode råd om alt der kan interessere en nybegynder i sporten.

Bogen indeholder udover et godt, velafprøvet 13-ugers gå/løbeprogram udmærkede stræk- og styrketræningsøvelser, gode råd om kost, skader, motivation, valg af sko og tøj samt kapitler om at løbe under graviditet og med børn og hund. Bogen kommer godt rundt om emnet, og undervejs er der 45 halvsides opbyggelige historier om navngivne personers erfaringer med det kapitlet handler om. Det virker dog noget amerikansk og kunne sagtens undværes ligesom afsnittet om sikkerhedsforanstaltninger der forhåbentligt aldrig vil blive nødvendige i Danmark. I opbygning, stil og layout minder bogen meget om Marnie Carons Maraton og halvmaraton for begyndere, 2006.

Der er udkommet adskillige bøger om løbetræning inden for de sidste år, og løbeguiden her kan bedst sammenlignes med Løbeskolen : en træningsguide til 5 og 10 kilometer, 2007, der dog ikke omtaler kostens betydning, men udmærker sig ved at være dansk og nok vil appellere mere til danske løbere. Herudover kan den supplere Løberens nye håndbog, 3. udg. 2006 og den noget mere omfattende Gyldendals løbebog, 3. oplag 2006.

Det er en alsidig og grundig løbeguide, der nok skal få motiveret nogen til at begynde at løbetræne systematisk, men den noget amerikanske form virker lidt irriterende på mig.