Den glade hvalp Plet og hans venner er kendte og elskede af bibliotekets små lånere, og der er kommet en mængde bøger om dem. Denne er af den velkendte "løft flappen"-model. Ved hvert opslag stilles et spørgsmål, og læseren skal så gætte svaret, og få det ved at løfte flappen. Nogle spørgsmål tendere lidt leg og lær med f.eks. former, farver og tal. Der er ingen handling eller rød tråd i bogen, og personerne optræder uden nogen sammenhæng. Jeg synes, bogen virker som et opkog af andre Plet- bøger. Børnene får ingen ordentlig historie, og de små opgaver forekommer ret tilfældige. Plet-fans fra 2-3 år kan selvfølgelig hygge sig med de kendte personer i glade farver, og selvom det altid er populært at løfte flappen er overraskelsen til at overse og ikke helt nok til at gøre bogen spændende.