Elas polskfødte mor er stor, og man kan sikkert ikke engang finde en kiste, hun kan passe i. Moderens overvægt er skyld i faderens manglende succes og i alt, hvad der går galt i deres tyske familie. For læsere af feministisk autofiktion og generationsromaner fra 1980'erne.
Hele Elas barndom på landet i Tyskland er præget af faderens foragt for hendes mor. Faderens lave selvværd, hans livslede og manglende succes på arbejdsmarkedet sætter sit præg på hele familien. Han lægger aldrig skjul på, at moderens overvægt er skyld i familien deroute i det lille, vesttyske lokalsamfund. Moderen stammer fra Polen og taler oven i købet med en mærkelig dialekt. I gennem hele Elas barndom, har hendes far med farmoren som villig medspiller, nedgjort og mishandlet moderen psykisk. Denne autofiktive roman bliver et opgør med et giftigt patriarkat, maskuline samfundsstrukturer og frem for alt en forsoning med moderens historie.
Velskrevet roman med et vigtigt tema. Handlingen både forsimples og forstærkes idet den opleves gennem et barns øjne. Samtidigt giver det den voksne forfatter mulighed for efterrationalisering, så bogen bliver et nutidigt feministisk kampskrift, kritik af vores sociale strukturer og ikke mindst et opgør med kropsfascisme og -skam. Bogen har skabt stor debat i Tyskland, hvor den samfundskritiske forfatter har udgivet flere bøger.
Læs fx også ModermælkKærlighedens år af Melissa Broder og Johanne Myginds Kærlighedens årLæs fx også Modermælk af Melissa Broder og Johanne Myginds .