Debutromanen fortæller om den 45-årige jøde Adam Levins trængsler efter at være blevet skilt. Han er forlagsredaktør på et progressivt københavnsk forlag. På forlaget arbejder han sammen meddirektørens og ejerens eneste søn, den effektive og sleske Edward Brammer. Romanen belyser Levins dagligdag og de personer, han møder: f.eks. den venstreorienterede datter, som er medforfatter tilen ulæselig lærebog, og hans højreorienterede søn, der har et homoseksuelt forhold til Edward Brammer, samt Levins forelskelse i en ung pige med et forhold til en narkohandler. Forfatterenshovedsigte er dels at satirisere over forskellige samfundsforhold og dels at beskrive, hvor vanskelig og nuanceret kærligheden er i alle sine former. Den almene satire kommer f.eks. til udtryk vedudfald mod litteratur, politiske ideologier og fjernsyn, men afspejler sig også i de mange skarpt tegnede bipersoner som bl.a. Levins alt kontrollerende mor og direktør Brammers dominerende kone.Flere personer oginstitutioner er i øvrigt genkendelige. Bogens humor er på højde med Knud H. Thomsens, og satiren på niveau med Bo Baldersons. Denne fremragende debut kan derfor anvendes overalt.