Forfatteren er kendt for mange gode bøger, hvoraf de fleste handler om dyr og natur. Denne lille letlæsningsbog beretter om en safaritur i Afrika. Den fortæller på en dramatisk og spændendefacon om to voksne menneskers oplevelser på en iagttagelsesog fototur omkring Serengeti-sletten i Østafrika. Læseren får det indtryk, at det er en selvoplevet beretning, og selv om det er spændendelæsning er bogen meget 'voksen' i tema og indhold. Den skildrer oplevelserne på et niveau, som ikke passer til bogens udseende eller til den målgruppe, som den via læs-dansk-seriens mellemstegruppe primært henvender sig til. Sproget er ikke specielt let at læse, for selv om sætningerne er forholdsvis korte, bruges der mange svære ord. Lay-outet er pænt og åbent, og historien erillustreret med dystre kultegninger af Mogens Hoff. De rammer tekstens stemning fint, men også de er mere voksenrettede, end de er børneegnede. Bagest indeholder bogen en ordliste med forklaringerpå svære ord og begreber.Teksten kan læses fra 11 år. Forsiden er dyster, men fascinerende.