Billedbogen skildreren løvefamilies dag på den endeløse og solsvedne savanne i Afrika. Vi følger løverne på jagt efter bytte og præsenteres for andre af savannens dyr, såsom impalahjorte,zebraer, antiloper, elefanter, næsehorn, krokodiller, bøfler og bavianer. Løverne nedlægger en zebra, og ådselæderne gør deres arbejde færdigt, inden solen sænker sig over landskabet på en ganskealmindelig dag. Det er en nøgtern, saglig og udramatisk fortælling, der troværdigt beskriver forholdene på savannen. Teksten, der virker en anelse kompakt, er overvejende sat på hvid baggrund ogkan selvlæses fra 3.-4. kl. Billedbogens force er de flotte, farvestrålende oliekridtillustrationer, der dels er holdt i klare farver i et nuanceret farvevalg og dels indeholder en høj grad afplasticitet. Bogen kan primært anvendes som forældre-barn bog og til selvstændig fordybelse for dyreinteresserede elever fra 3.-4. klassetrin. Den appellerende forside viser løvefamilien i gang medat fortære den dræbte zebra.