Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Løvernes konge


Beskrivelse


Billedbog. Den lille løveunge Simba skal en dag efterfølge sin far som konge. Men hans onde onkel Scar har andre lumske planer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2013

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 18. okt. 2013

3 nye udgaver fra Disney af de kendte og elskede eventyr Snehvide og de syv dværge, 101 dalmatinere og Løvernes konge. Kræver ikke formidling. Forsiden viser de kendte figurer i skarpe farver i et indbydende nyt layout.

Alle 3 bøger er tekstmæssigt baseret på Disneys filmudgaver og i alle 3 nye titler sker der det samme som i tidligere udgivelser. Filmen Snehvide og de syv dværge er baseret på Grimms eventyr Snehvide fra 1849. Snehvide flygter fra sin onde stedmor ud i skoven, hvor hun møde de syv små dværge. Filmen og billedbogsudgaven 101 dalmatinere er baseret på bogen af Dodie Smith fra 1969 med originaltitlen Hund og hund imellem. Pongo og Perles hvalpe bliver stjålet af den onde Cruella de Vil og så går den store eftersøgning i gang, så de kan få hvalpene tilbage. Billedbogen Løvernes konge er baseret på filmudgaven af samme navn fra 1994 og også her må løveungen Simba kæmpe alt det han har lært for at få sin plads som konge efter sin far. Stilbilleder fra filmene er billedmateriale suppleret af en tekst, der varierer lidt fra tidligere Disney-udgaver, men fungerer fint ved oplæsning.

De nye billedbogsudgaver minder layoutmæssigt om de gamle bogklubudgivelser fra Disney. Tekstmæssigt er de nye udgaver forkortet og forenklet i sproget og udmærkede at læse op.

Fine nye udgivelser fra Disney, hvis børnebiblioteket mangler titlen eller skal have den gamle udgave skiftet ud.