Hvad sker der med et menneske, der skubber sig selv og sine egne behov til side for at pleje en nær pårørende? Og hvordan kommer man videre, når det menneske, man har plejet, går bort? For alle, der er eller har været i samme situation.
I denne bog fortæller Lise Ehlers om de otte år, hvor hun plejede sin syge ægtefælle, en årrække, hvor hun oplevede store psykiske op- og nedture, og hvor hun konstant tilsidesatte sig selv og sine egne behov. Efter at have mistet sin mand vågnede hun langsomt op som en ældre kvinde, der gerne ville leve livet og mærke verden. Men hun oplevede også, hvordan det var pludseligt at være en af mange ældre kvinder, der overses alle steder. Men Lise gør op mod det triste ældrebillede og kaster sig ud i livet med dans, smil, flirt, gymnastik, musik og litteratur.
En meget ærlig og vedkommende beretning, der giver en fin indsigt i, hvordan det er at først at tilsidesætte sig selv og pleje sin syge mand for derefter at stå med sorgen over at miste og til sidst at skulle finde en ny mening med livet. Fin læsning for alle, der plejer eller har plejet en ægtefælle eller en anden pårørende.
Det vil være interessant også at læse Løftet, der er en personlig beretning om journalist og forfatter Kirsten Jacobsens sidste tid med sin mand inden hans død og om tiden lige efter.