Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Logik for høns


Beskrivelse


Tegneserie. Humoristiske striber om livet i en hønsegård. Inden for hegnet har hanen sit hyr med såvel hønemor som en redefuld uregerlige æg og kyllinger - og uden for hegnet lurer ræven.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 1999

af

af

Steffen Kronborg

d. 25. maj 1999

Universet i Lars Jakobsen og Lasse Bo Andersens tegneserie Ganske vist – er en hønsegård. Persongalleriet udgøres af en tøffelhelt af en hane, en snusfornuftig hønemor, den konstant strikkende bedstemor høne, unghønen Salmonella, som er ulykkeligt forelsket i en vejrhane, en redefuld uregerlige æg og kyllinger - samt den udefra kommende trussel i form af en lurende ræv. Personkonstellationen giver mulighed for en stribe gags og vittigheder à la humoren i den beslægtede avistegneserie Quark, og albummet rummer en del udmærket situationskomik. Humoren peger dog sjældent ud over seriens egne rammer, således som man ser det i de bedste repræsentanter for genren (Steen & Stoffer, Radiserne). Ganske vist – har kun ambitioner om at underholde læseren i selve læseøjeblikket, men det lykkes til gengæld også rimeligt godt. Som altid er et helt album med udvalgte hverdags- og søndagsstriber fra en avistegneserie for meget af det gode; men Lars Jakobsens udtryksfulde og personlige, let skitseagtige streg er med til at sikre, at læsningen aldrig antager karakter af pligt. Let underholdning i fjervægtklassen, for unge og (lidt) ældre.


Strip!

Nr. 6 (1999)

af

af

Martin Weinrich

Nr. 6 (1999)