Lokummet var tæt på at brænde for alle de implicerede parter i konflikten om Ryesgade 58. Modsætningerne mellem myndighederne og BZerne accellerede helt uden styring, ikke mindst hjulpet afmediernes hovedløse sensationshunger. Tine Bryld og Jakob Reddersen, der fungerede som mæglere i de ophedede septemberdage i 1986, gennemgår i korte, kontante kapitler faserne i den kamp, der slogrevner ikke bare i befolkningen som helhed, men også i Socialdemokratiets interne sammenhold. Superskurken i denne bog er - som i andre venstrefløjsfremstillinger - Egon Weidekamp, hvis magtsyge,manipulationer og stivnakkede modvilje mod den mindste eftergivenhed over for lovløsheden beskrives skånselløst. Mellem linierne anes dog tydeligt, at BZerne heller ikke var hverken rationelleeller kompromissøgende forhandlere... Via personlige forbindelser og den tildelte mæglerrolle er forfatteren særdeles velorienterede, og bogen er den hidtil bedst funderede (og mest underholdende)analyse af dramaet iRyesgade. Illustreret med sort/hvide fotos. Ikke specielt til ungdomsafdelinger, men til voksne og eventuelt til studiebrug.