Lollo i urskoven

Overflodsmennesket flygter fra betonklodser og overflod til en Mowgli-tilværelse i junglen i pagt med naturen, fordi han trods alt føler, at han savner noget, selvom han har alt. Tynd historie, men spændende naivistiske oliekridttegninger i europæisk/japansk stil.

Læs hele vurderingen

Mon ikke der er gået inflation i billedbøger? Der produceres mængder, men kvaliteten følger jo ikke nødvendigvis med. Her er efter min mening endnu en svipser. Om teksten må jeg desværre sige, at min oplevelse er: goddag mand økseskaft eller tungen ud af vinduet. En tynd, saftløs historie om endnu et barn (der ikke har meget lighed med et barn på billederne!) der keder sig og går hjemmefra. Han kommer til en urskov, der dukker vilde dyr op på en regnbuelignende vej, de vasker ham (mens de holder blade foran »det frække«), de fester, de leger blindebuk og så skilles de. Slut. Sproget er knudret og sløvt. Historien er ligegyldig. Dette er fantasi i betydningen noget opdigtet, men alt opdigtet er ikke lige væsentligt. Her virker fantasien flad og uvæsentlig. Billederne er udtryksløse store farvebilleder. Farverne er uspændende. Dyrene ligner blandinger af tøjdyr og rigtige dyr. Det er uacceptabelt for børn som godt kan lide det nuttede, men så skal de ligne de rigtigedyrordentligt.Størrelsesforholdene på dyrene indbyrdes er for ukorrekt, elefanten, hjorten og løven er lige store. Der er en del detaljer, men de er ikke præcise eller sjove nok. Alle ansigtsudtryk er stive. Der kunne have været lavet handlingsmættede billeder fra urskoven med rigtige vilde dyr, et skægt billede fra blindebuklegen osv. Den tynde idé kunne være reddet af spændende og sjove billeder, da det jo er et billedemedie først og fremmest, og så var teksten bare den underordnede afdeling.

Læs hele vurderingen