Film / fiktion / krigsfilm

Lone survivor


Beskrivelse


En militæroperation i Afghanistan går galt og snart er fire amerikanske Navy Seal-soldater fanget bag fjendens linjer. I kampen mod overmagten må de stole på hinanden og deres udstyr, da hjælpen ikke umiddelbart er på vej.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2014

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 24. juni 2014

Realistisk og teknisk veludført krigsfilm der foregår i Afghanistan i 2005. Filmen hylder de amerikanske soldater og hele det militære apparat og henvender sig primært til mænd i B.S. Christiansen-segmentet. De store stjerner i hovedrollerne, vil dog også kunne tiltrække mændenes kærester.

I Afghanistan sendes en lille deling på fire elitesoldater (SEALS) på en mission, hvor de skal finde frem til Taleban-lederen Ahmad Shah. Alt går dog galt og de fire mænd fanges bag fjendens linjer. Filmen er baseret på bogen med samme titel fra 2007, skrevet af Marcus Luttrell og Patrick Robinson. Luttrell er den ene af de fire soldater og filmen skildrer de virkelige hændelser omkring "Operation Red Wings" i 2005. Der er tale om en klassisk krigsfilm med fokus på fællesskabet blandt soldaterne.

Filmen er ganske underholdende og rent teknisk er den meget overbevisende, hvor specielt de blodige actionsekvenser leveres med rå realisme. Men bag selve fortællingen gemmer der sig en forherligelse af det amerikanske militær, som kan være svær at sluge for et europæisk publikum. Specielt indledningen og slutningen minder meget om propaganda eller en hvervefilm.

Der er tale om en klassisk "bag fjendens linjer" krigsfilm, i stil med Behind enemy lines, der foregår i 1995 i Bosnien, og Black Hawk down der foregår i i Somalia i 1993 - begge film er også baseret på virkelige hændelser.


Berlingske tidende

d. 20. feb. 2014

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 20. feb. 2014


Jyllands-posten

d. 20. feb. 2014

af

af

Johs. H. Christensen

d. 20. feb. 2014


Information

d. 20. feb. 2014

af

af

Jonas Varsted Kirkegaard

d. 20. feb. 2014