Bøger / skønlitteratur / spænding

Long John Silver. Bind 1 : Lady Vivian Hastings


Beskrivelse


Tegneserie. Den navnkundige sørøver Long John Silver har ikke slået sig til ro efter begivenhederne i "Skatteøen". Tværtimod arbejder han i 1785 målrettet på at komme til at deltage i jagten på en legendarisk guldskat i Amazonjunglen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2017

af

af

Steffen Kronborg

d. 18. okt. 2017

Den navnkundige sørøver Long John Silver har ikke slået sig til ro efter begivenhederne i "Skatteøen". Tværtimod arbejder han i 1785 målrettet på at komme til at deltage i jagten på en legendarisk guldskat i Amazonjunglen. For unge og voksne yndere af (sø)røverhistorier i tegneserieregi.

Både manuskriptforfatteren Dorison og tegneren Lauffray har vi tidligere stiftet bekendtskab med i Danmark, bl.a. i deres fælles værk Prophet. [Bind] 1. Long John Silver-serien, som har vundet flere tegneseriepriser i Frankrig, omfatter 4 bindProphet. Bind 1 : Ante genesem.

Forfatterparret har forsøgt at fange magien og eventyrstemningen i Robert Louis Stevensons klassiske roman fra 1883 og har samtidig ønsket at give beretningen om, hvordan det siden gik piraterne fra "Skatteøen", et nutidigt udtryk. Bedømt ud fra det første af de 4 bind i albumserien må man sige, at forsøget er lykkedes fint - også selv om dette første bind til dels fungerer som et introduktionsbind, hvor personerne og intrigen bliver kørt i stilling. Lauffrays filmisk realistiske streg, hans ekspressive farvelægning og hans stærkt dynamiske sideopslag medvirker til at gøre albummets billedside levende og dramatisk.

Sørøverfortællinger er der mange af inden for tegneserieverdenen. En serie, der ligner "Long John Silver" en del i form og udtryk, er Yves H.s Djævlen fra de 7 have. 1. del i to bind.