Stort skal det være, når r&b-stjernen Usher fører sig frem. Han har således erklæret, at han er i færd med at opfinde en helt ny genre, "revolutionary pop": <i>"I'm a consumer of culture and love mixing styles and inspirations, both in my music and my style. I'm working on a new genre of music which combines several music genres to create a new sound experience. It represents who I am now and the creative movement of Revolutionary Pop".</i> Selv om denne syvende skive fra Usher er mere pop end revolution, er det nu alligevel sangerens stærkeste udspil i årevis. Fra hvad der enten synes at være for blødt eller bombastisk, har Usher, som Nicki Minaj gjorde på sin seneste skive, bredt den musikalske palet ud i alle retninger af moderne, urban musik. Her er club bangers, dance-toner, bløde sjælere og decideret soul side om side med gammelkendte crossover-numre og hip hop med gæstevokalister som Rick Ross og Pharrel. Variationen er med andre ord stor, og fra albummet kan hentes adskillige singler. I iTunes' og Spotify's tidsalder giver det god mening.