Spil / computerspil

Lords of the fallen


Beskrivelse


Rollespil. Actionspil. Tag rollen som den kriminelle Harkyn, som er løsladt fra fængslet for at redde menneskeheden fra de faldne guder. Vælg mellem karaktererne Warrior, Cleric eller Rogue og den magi du ønsker at beherske. De magiske sten giver dig styrken tilbage efter de mange udmattende kampe, og giver dig mulighed for at bruge dine experience-point.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2015

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 25. mar. 2015

Fans af rolle/actionspil bør være opmærksomme her! Vi har nemlig noget så sjældent som et lineært rollespil der fokuserer mere på stemning, karakterudvikling og kampteknik end vi ser i de store, åbne (og ind i mellem forvirrende) verdener genren ellers er kendt for.

Verdenen blev for længe siden styret med jernhånd af guden Adyr, men da hans krigere (kaldet Rhogars) pludselig dukker op af intetheden, er det op til den barske Harkyn at tage affære. Det gøres bedst med sværdet i hånd i dette rolle/actionspil, der har en ret strategisk indgang til kampene, og låner fra de mange sværd -og troldomsuniverser der er populære inden for genren. Udvikleren Namco er en af de absolut største spillere i branchen, men de er ikke så erfarne inden for denne spiltype.

Selvom LOTF er et lineært spil, er fraværet af et kort at navigere efter, stadigt til stor gene for den der spiller. Ellers er der ikke mange fingre at sætte på spillet. Fra dets innovative character creation system til den dystre stemning: Alt fungerer efter hensigten, men udfordringen er det så som så med. Spillet er afgjort i den lette ende, navnlig når vi befinder os inden for denne genre. Småfejlene og den lidt kedelige historie til trods, er her alligevel underholdning til de ca. 15-20 timer spillet varer. PEGI 16.

Spillet minder en hel del om Dark souls (Playstation 3). "" er dog langt mere vanskeligt.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2015

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 9. jan. 2015

Hardcore actionpræget RPG, hvor du i rollen som den løsladte forbryder Harkyn skal overvinde de faldne guder, som har svigtet menneskeheden. For unge og voksne fra 15 år.

I spillet tager man rollen som den kriminelle Harkyn, som er blevet løsladt fra fængslet fordi man mener at han er nøglen til menneskehedens overlevelse i kampen mod de faldne guder. Til en start vælger man karakteren Warrior, Cleric eller Rogue, hvilket afgør hvilke våben og grundlæggende evner man bliver udstyret med. Spillet rummer 3 typer af magiske evner, Brawling, Deception og Solace, som kan bruges i kampene og betegnelserne fortæller i al enkelthed hvad de kan bruges til. Som udgangspunkt er disse magityper tilknyttet hver af de 3 klasser man kan vælge, men det er muligt at skifte magitype til den man har lyst til. Sprog: engelsk. Vær opmærksom på at der medfølger 2 våben add-on's i form af QR-koder, som kan indløses i Xbox Store, og de kan jo selvsagt kun anvendes en gang.

Det er et fint spil som man hurtigt bliver opslugt af og som både byder på et stemningsmættet fantasy-setup, en interessant hovedperson og et gameplay der kræver en vis øvelse - sejrene kommer ikke helt let. Et rigtig godt hack'n'slash RPG, som vil appellere til brugere, der savner udfordringer i genren. PEGI: 16 med ikon for vold.

Spillet er inspireret af Dark soulsDarksiders (Xbox 360) og Darksiders (Xbox 360), men virker på trods af en sværhedsgrad over middel, umiddelbart lettere tilgængeligt end førstnævnteSpillet er inspireret af Dark souls (Xbox 360) og (Xbox 360), men virker på trods af en sværhedsgrad over middel, umiddelbart lettere tilgængeligt end førstnævnte.