Spil / computerspil

Lost planet 3


Beskrivelse


Shooter. Du er rejst langt ud i rummet, for at arbejde på en ugæstfri isplanet. Missionen lyder på at samle et sjældent stof der skaber termisk energi, med din kæmpestore robot. Men det du ikke fik fortalt er at planeten huser væsener der vil gøre alt for at stoppe dig. Hop i robotten og kæmp dig gennem planetens iskolde landskaber.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2013

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 29. aug. 2013

Xbox 360/PlayStation 3. Iskold shooter for de ældre gamere. Spillet er let at komme i gang med, uden videre instruktion. Sprog engelsk. PEGI 16. Fra 14 år.

Som piloten Jim, har man forladt jorden og rejst til den fjerne isplanet EDN III, for at arbejde som lejesvend. Arbejdet består i at samle dyrebar termisk energi, men desværre er planeten befolket af insektlignende væsener, som skal bekæmpes. Udgangspunktet for ens tilstedeværelse er en base, hvor der er mulighed for at købe våben, opgradere og vælge missioner. Bevæger man sig udenfor foregår det i en kæmpestor mech-robot, der fungerer som tranport og gravemaskine. Det er som regel når man forlader mech'en, at planetens uvenlige beboere dukker op. Heldigvis er man bevæbnet til tænderne. Missionerne består af lige dele skyden og løse diverse opgaver i kampen for overlevelse på den ugæstfrie planet. Banerne bærer præg af linearitet, men er flotte, fyldte med is og slimede monstre. Grafikken tegner et flot billede af en iskold planet. Dog er der enkelte grafikfejl. Lydsiden er filmisk, og især stemmeskuespillet fungerer godt, og historien og bipersonerne er troværdige.

Plot- og spilmæssigt minder spillet en del om James Cameron's Avatar.

Lost Planet 3 er et veludført og spændende spil der skaber en fin spiloplevelse, dog uden at sprænge nogen skala. Mangler man iskolde og ugæstfri planeter i spilsamlingen er dette ikke et dårlig bud.


Gameplay

Årg. 19, nr. 11 (2013)

af

af

Anders Lauge Madsen

Årg. 19, nr. 11 (2013)