Lotte har en brun prik på en af sine tænder og kommer til tandlægen. De forskellige instrumenter forklares efter, hvordan de føles, og det beskrives, hvordan det er at få en plombe sat i. Det gør også lidt ondt. Da Lotte kommer hjem, ser hun efter, om lillebror har nogen brune prikker på tænderne, og om aftenen børster hun tænderne grundigt, fordi hun ikke vil have flere brune prikker på dem. Let tekst og enkle tegninger -besøget hos tandlægen er forklaret udfra, hvordan Lotte oplever det. Oplæsning fra 2 år, selvlæsning fra 1.-2. klasse.