Lotte leger med støvsugeren - hun sidder på den, når hendes far støvsuger, hun får den til at holde op med at brumme, når hun trykker på knappen, og hun støvsuger selv, både sand, en legoklods, bamses mave, sit eget hår - og lillebrors sok. Men lillebror blir ked af det, da hans sok forsvinder, Lotte åbner støvsugeren, hælder indholdet ud, og til sidst kommer lillebrors sok ud. Et tværsnit af støvsugeren viser, hvordan sokken kom derned, Lotte sætter støvsugeren sammen igen og støvsuger skidtet op igen. I virkeligheden er det en genial idé at skrive en billedbog om en støvsuger - en ting, der for børn på én gang er noget velkendt og en uforklarlig kraft. Bogen kan opmuntre børn til at undersøge deres omgivelser og styrke deres naturlige videbegær. En dejlig billedbog med enkle farve-illustrationer til oplæsning fra 2-3 år, selvlæsning fra 2. klasse.