Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Lottes forår


Beskrivelse


Billedbog med rimet tekst. Koen Lotte er glad for at komme på græs. Det er forår og hun leger med sine venner på gården. Imens gemmer bondekonen noget rundt omkring - hvad mon det er?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2013

af

af

Anders Christian Sivebæk

d. 15. jan. 2013

Hyggelig pegebog i serien om Lotte af tyske Alexander Steffensmeier. Forside og bagside med den velkendte Lotte sælger selv bogen til de 2-4-årige.

I denne 11. bog i serien stirrer Lotte spændt ud på foråret, og hjælper bagefter 2 fugle med at bygge redde. Som alle køer i foråret er hun lykkelig for at komme på græs. De menneskeliggjorte dyr sejler om kap på åen i 4 både, og Lotte løber om kap med 5 harer. Imens bondekonen bager, forbereder hun også noget andet og hemmeligt, hvad mon det er? Imens 7 kyllinger leger med Lottes hale og med 8 bolde, vil tilhørerne blive mere og mere nysgerrige, for hvad er det bondekonen er i gang med? Jo, hun har gemt påskeæg i hele haven, farvede og dekorerede æg, som dyrene skal finde! Bogen har et praktisk fanebladssystem med billeder af de ting, der bliver talt i bogen. Når man har læst den første gang, kan man starte igen og tælle de forskellige dyr og ting på hver side og dermed tælle fra 1 til 10. Flot lakeret bog med stive papsider, der virker solid og vil kunne holde til mange udlån. Mere på forfatterens hjemmeside. http://www.alexandersteffensmeier.de/.

De største ligheder har bogen med Lotte fejrer fødselsdag og Lotte fejrer juleaften af samme forfatter, det er samme koncept med flapper og tal fra 1 til 10. Desuden er Lotte i nær familie med Mor Muh af Wieslander samt Peddersen og Findus af Nordqvist.

En varm anbefaling fra denne fan. Bogen vil passe godt i krybberne med de første billedbøger og vil blive elsket højt af både børn og voksne.