Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lottes liv - hvor lamt er det lige ?


Beskrivelse


Den 10-årige Lotte beskriver i sin dagbog, hvordan det er at gå i 4. klasse. Klassens populære pige Benedikte danner en pigeklub. Men Lotte og veninden må ikke være med. I stedet beslutter de sig for at lave deres egen klub, som de kalder "De vilde kaniner".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2014

af

af

Stine Veisegaard

d. 26. mar. 2014

Her er de to første bind om den 10-årige Lotte, der lige er begyndt i 4. klasse. De er skrevet i den populære dagbogsform, som piger i alderen 10-12 år elsker at frilæse.

I dagbogsform møder læseren den 10-årige Lotte, som i direkte og humoristisk sprog beskriver begivenheder i sit liv. Bøgernes sider er fyldt med sort-hvide illustrationer, hvor læseren i en humoristisk streg ser Lottes oplevelser helt og aldeles fra hendes synsvinkel. Typografien leger med bogstavernes størrelse og form. I første bind er Lotte begyndt i en ny skole. Hun drømmer om at få et kæledyr, helst en kanin, ligesom veninden Melissa. Men det forstår hendes mor ikke, og forærer hende i stedet en indisk tryllefløjte. I bind to danner klassens førerpige Benedikte en klub for pigerne i klassen, som de kalder Glamourgirls. Men Lotte og Mellissa inviteres ikke med. Så laver de da bare deres egen gruppe og kalder sig "De vilde kaniner". Handlingen er ikke omfattende, men sjov for målgruppen. Bøgerne vil helt sikkert blive et hit. Forfatter og illustrator er tyske og er ikke før udgivet i Danmark.

Dagbogsformen er populær, og denne er skrevet i samme humoristiske stil, som ses i serien Kære dumme dagbog.

Ny sjov serie i dagbogsform til piger i alderen 10-12 år. Serien vil helt sikkert blive et hit og kan varmt anbefales til bibliotekets hylder. Bogens form, med de mange illustrationer, kan anbefales til både sikre og knap så sikre læsere. En aktiv medlæser (pige 11 år) var vild med bøgerne.