Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Louie, Louie


Beskrivelse


Louie og hans far har det hårdt, efter at Louies mor er død. Louie prøver at klare sig gennem den hårde tid. Vil han få en kæreste? Vil han vinde musikkonkurrencen? Og hvad er det med faderens dukketeater?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

En bog for børn og unge fra 12 år med den 13-årige Louie som hovedperson. Hans mor er død, og hans far drikker, så Louie forsømmes, kan ikke finde ud af livet og mobbes i skolen. Kan han og faderen komme gennem krisen, finde hinanden igen og komme videre? Det korte referat lyder som en socialrealistisk problemroman fra 1980'erne, men er ikke dækkende. Historien foldes ud i helt moderne sprog og stil samt tilføres noget magisk, der løfter bogen op af sørgmodigheden og videre. Faderen er en gøglertype med eget dukketeater, men er på vej i hundene efter sin kones død, mens Louie forsøger at klare sig i de hårde skoler - livets og folkeskolen. Her mobbes han (undtagen af vennen Rolf), forelsker sig i Aisha, stiller op i en musikkonkurrence, mens han forsøger at klare hverdagen og at genfinde fællesskabet, hvor de bor. Det er en solidarisk og hjertevarm skildring af en far og søn i krise, og hvor gode folk hjælper, så fremtiden tegner knap så hård for dem - selv om Louie hverken vinder konkurrencen eller Aisha. Der er gode personskildringer af bl.a. skolekammerater og lærere, og gode scener ramt på kornet. Dertil kommer så det eventyrlige og magiske i flere scener mellem Louie og faderens dukker, hvor samtalerne mellem dem løsner op for Louies situation. En god historie fortalt i en fascinerende blanding af realisme og andre virkemidler, som med formidling vil kunne fornøje mange.


Berlingske tidende

d. 30. juni 2007

af

af

Karin Esmann Knudsen

d. 30. juni 2007


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 6 (2007)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 60, nr. 6 (2007)