Bøger / skønlitteratur til børn / du er selv hovedpersonen

Louis og de kulørte lus


Beskrivelse


Billedbog. Lusen Louis bor sammen med sine forældre, men er ved at være klar til at springe fra reden og opleve sine egne eventyr. Louis prøver mange forskellige hoveder og møder mange forskellige slags lus og også farer som shampoo og trimmere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2020

af

af

Julie Arndrup

d. 25. mar. 2020

Man får næsten sympati for lus i denne morsomme og tankevækkende billedbog. Velegnet til højtlæsning fra ca. 4 år.

Lusen Louis bor sammen med sine forældre, men er ved at være klar til at springe fra reden og opleve sine egne eventyr. Det lykkes ham at hoppe på et forbipasserende hoved, og herfra går den vilde lusejagt. Louis prøver mange forskellige hoveder og møder mange forskellige slags lus samt farer som shampoo og trimmere undervejs. Bogen er bygget op som et "vælg-selv" eventyr, hvor læseren kan vælge hvilken side, man vil springe til for at tage historien i en bestemt retning. Afslutningsvis ender alle lusene dog det samme sted, og det kommer til sammenstød mellem de forskellige grupperinger, inden Louis lærer dem om samarbejde og sameksistens. Bagerst i bogen er forslag til bestemte ting, man skal finde i illustrationerne.

En virkelig sjov og anderledes billedbog. Vælg-selv elementet er ikke ofte set i billedbøger, og det er skægt. Illustrationerne er detaljerige og underholdende, og der er masser at gå på opdagelse efter. Men der er også dybde og morale i historien om de forskellige lus, der kan hjælpe hinanden og sameksistere.

En anden sjov bog om lus er fx Kakerlakbanden - en loppe, en lus og et hyggeligt husDet er mig, der er helten! - prinsessen & ridderen, og en anden billedbog, hvor man selv vælger handling, er fx Det er mig, der er helten! - prinsessen & ridderenEn anden sjov bog om lus er fx Kakerlakbanden - en loppe, en lus og et hyggeligt hus, og en anden billedbog, hvor man selv vælger handling, er fx .