Hvor meget af din identitet og lykke kan du binde op på kærligheden/erotikken med et andet menneske? Eksperimenterende og stærkt erotisk film for et smalt filmkunst-interesseret publikum.
Murphy har et rigtig lorteliv. Han er fanget i et forhold med en kvinde han ikke elsker og et barn, som han mest af alt føler sig bundet af. Savnet af og bruddet med ekskæresten Electra er ved at drive ham til vanvid og en opringning fra hendes mor kaster ham ud i en hvirvelstrøm af erindringer om deres kærlighed og seksuelle eksperimenter.
Absolut en film, der vil dele vandene med sine meget eksplicitte og langvarige sexscener og slørede grovkornede filmning. Stemningen differentierer med bruddets og den efterfølgende tids desperation, stoffer og vold og erindringsglimtene fra en lykkeligere tid, hvor samhørigheden og det seksuelle dominerer. På trods af de voldsomme følelser hovedpersonerne gennemgår efterlades man sært uberørt, måske fordi handlingen i virkeligheden er ganske tynd og filmen i virkeligheden mest er tænkt som et visuelt og provokerende eksperiment.
Minder med sin dystre, desperate stemning om NymphomaniacAdèles liv - kapitel 1 & 2. Adèles liv - kapitel 1 & 2 har samme udpenslede sexscener men meget mere historie og sødmeMinder med sin dystre, desperate stemning om Nymphomaniac. har samme udpenslede sexscener men meget mere historie og sødme.