"»Dette album er en fejring af kærlighed i al dens kompleksitet, varme og kaos«, har Taylor Swift selv tweetet om 'Lover', og som antydet er det et album, der svælger i store følelser om kærlighed og tab. Der er sange om at være hovedkulds forelsket, men også enkelte melankolske indslag som den rørende, guitarbårne 'Soon You'll Get Better', der er dedikeret til Swifts kræftramte mor ... Swift har altid været ekstremt personlig i sin sangskrivning, men nu, mere end nogensinde før, tør hun også være åbenlyst privat ... Kvalitetsniveauet svinger virkelig på albummets 18 numre, og 'Lover' kommer derfor til at fremstå en smule identitetsforstyrret. Det til trods rummer albummet dog også en solid håndfuld velskrevne sange, der bestemt er gode tilføjelser til Swifts repertoire".