Færøsk film om en familie, hvor psykisk sygdom præger hele deres hverdag. For et voksent publikum der kan lide symbolladede, eksistentialistiske melodramaer.
Gennem et døgn følges en lille familie, der bor i et ensomt beliggende hus i de færøske fjelde. Mor er dominerende og psykisk ustabil, far er vag og udglattende. Mellem dem står deres datter, der skiftevis bruges som lynafleder og syndebuk. En morgen gør far og datter klar til en tur på fjeldet. Hvis bare mor bliver tacklet på den rette måde, vil hun måske med. Først vil hun gerne, men skifter mening og sindsstemning i løbet af få minutter. Selvom hun sender dem på tur, er de klar over at hun egentlig ikke mener det. Det er med nervøsitet de vender tilbage til huset og nu går moderens humørsvingninger fra den ene yderlighed til den anden.
Filmen er den første færøske spillefilm i 15 år. Den forrige, Bye bye blue bird, blev også skrevet og instrueret af Katrin Ottarsdóttir. I "Ludo" er der dog intet af den sprælske humor, der prægede foregående film. Symbolikken er tung og overtydelig.
Der trækkes inspiration fra både Hitchcock og Bergman i klip med fugle i luften og scenernes klaustrofobiske setting, uden filmen dog når de to kunstneres niveau.