Luftbroen til Berlin

Efter fredsslutningen i 1945 blev den vestlige del af Tyskland delt op i en amerikansk, engelsk og fransk zone, mens den østlige del kom under sovjetisk kontrol med undtagelse af Berlin, der igen blev delt mellem de fire allierede sejrherrer. Den fredelige sameksistens blev hurtigt afløst af gensidig mistillid, og Berlin blev både symbol på og den mest synlige krigsskueplads for den kolde krig, der skulle vare mere end fyrre år. Blokaden af Berlin startede pludseligt i juni 1948, da de sovjetiske tropper i Berlin stoppede for alle forsyningslinjer fra Vesten til Berlin i et forsøg på at drive de andre allierede tropper ud af Vestberlin, angiveligt som led i en plan om en sovjetisk overtagelse af hele Tyskland. Luftbroen, som skulle forhindre Berlins to og en halv million indbyggere i at sulte ihjel, kom til at vare næsten et år. På højdepunktet modtog Berlin 5.000 tons forsyninger om dagen. Luftbroen holdt Berlin i live, men heller ikke mere. Berlins befolkning levede af suppe, tvebakker, der blev kaldt 'Stalinkoteletter' og tørret kartoffelpulver.