Prosadigte med et kritisk blik på fædreland og nationalisme der tematisk har en del til fælles med Naja Marie Aidts digte i Alting blinker.
Sidste år udgav David Læby langdigtet Reade Street der fra poetens midlertidige udsigtspunkt i New York kastede et skævt og kritisk blik på danskhed og nationalisme. Teksten indgår i let revideret form som anden del af denne nye samling, der tematisk og stilistisk bevæger sig i det samme spor. Mange forskellige stillejer og stemmer blandes og brydes i den kritiske og ironiske hudfletning af fædrelandet og velfærdsstaten "der giver liggeunderlag til samfundets bund og ventegaranti ved livsfarlige sygdomme-". Et andet spor er det erindrende og tilbageskuende blik på barndom og ungdom og den aldrig svigtende tro på en autenticitet og uskyld der løber som en varm strøm gennem såvel tingenes verden som poesien.
Det meget følelsesfulde og let patetiske som tidligere prægede David Læbys poesi er i de seneste to samlinger afløst af en langt mere åben og konfronterende form, som fastholder det subjektive perspektiv, men også giver plads til det polemiske og tidskritiske.
Samfundskritik og stumper af erindring blandes på en vellykket og personlig måde i de to teksters lyrisk strømmende prosamonologer.