Bøger / skønlitteratur til børn

Lukas er loko-fører


Beskrivelse


Billedbog. Lukas er den der styrer toget. Han holder øje med signalerne og bremser, hvis der noget, som blokerer sporet. Lukas kender togplanerne og går meget op i, at toget kommer til tiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. feb. 2010

To små kvadratiske papbilledbøger for børn fra 2 år, kan bruges til oplæsning og samtale med børn i målgruppen.

Illustrator/forfatter kendes for og har udgivet flere titler om mænd på arbejde og deres maskiner, som fx Benny Brandmand på vagt, 2008. Stilen i tekst og billeder videreføres i disse bøger. Bøgerne er først udgivet på tysk, og det er da også åbenlyst i billederne, at det ikke er danske tog, politibiler og politibetjente i de tegnede illustrationer. Bøgerne dækker de to fag, politibetjent og lokomotivfører, pænt og jovialt, og er brugbare. Lukas er loko-fører er forsøgt tilpasset danske forhold i teksten. Storebæltsbroen og Lillebæltsbroen nævnes, men i billedet kører toget over en bro over en viadukt i en bjergegn. Det giver udfordringer til oplæseren, men det kan løses. Teksten er enkel, med brug af mange hovedsætninger, og små gentagelser. Omslag og bagsidetekster dækker fint for indhold.

Vi har andre bøger der dækker fagene politibetjent og loko-fører, men de er for lidt ældre børn, som fx Jeg kender en politibetjent, 2010 og Birger er lokomotivfører, som er mere end 10 år gammel, og for børn fra 5 år.

To små anvendelige papbilledbøger om, at være henholdsvis politibetjent og loko-fører, for børn. Bøgerne placerer sig lige midt imellem pegebogen og billedbogen med lidt mere tekst.



Informationer og udgaver