Film / fiktion / tv-serier

Lulu & Leon


Beskrivelse


Gangsteren Leon, kaldet kongen af Greve, elsker sin samlever, frisøren Lulu. Leon vil giftes og leve et familieliv med Lulu og de to børn Jonathan og Isa. Lulu drømmer om et fredeligt samliv uden kriminalitet. Sådan bliver det ikke, men Lulus liv bliver aldrig kedeligt.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2012

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 3. apr. 2012

Lulu & Leon er for alle, der holder af en dansk krimi- og dramaserie med komik, tragedie og spænding. Formidles sammen med andre kriminalhistorier og danske dramaserier.

Frisøren Lulu (Lene Maria Christensen) og den kriminelle "konge af Greve" Leon (Lars Brygmann) har boet sammen i ni år. Leon vil giftes med Lulu, der dog har den betingelse, at Leon holder sig ude af kriminalitet. De når lige at blive gift, men inden festen begynder er Leon arresteret, anklaget for et stort bankkup. Lulu må tage sig af børnene Isa og Jonathan, sin frisørsalon samt en række mystiske transaktioner, der har med Leons forbindelse til det kriminelle miljø at gøre, herunder prostituerede fra Østeuropa, rockerbander og pokerspil. Lulu klarer at holde fanen højt, også overfor de to kriminalbetjente Ole Sund og Patrick Schmidt. Patrick Schmidt viser sig dog at have andre ambitioner end et liv som kriminalbetjent. Lulu og Leon er en del af hans plan.

Lulu & Leon er en krydsning mellem Olsen-Banden og Arthur Penns berømte film fra 1967 om gangsterparret Bonnie and Clyde. Tv-serien om Lulu og Leon er blevet til i et instruktørsamarbejde mellem bl.a. Carsten Myllerup og Jannik Johansen. Forfatterne af serien er Jens Dahl, der også stod bag Pusher og Sommer, og Lolita Belstar, der bl.a. har skabt julekalenderen Yallahrup Færgeby.

En spændende nervepirrende gangster- og familieserie. Godt manuskript og fine skuespilpræstationer. Anbefalelsesværdig.


Berlingske tidende

d. 1. okt. 2009

af

af

Karen Margrethe Schelin

d. 1. okt. 2009


Weekendavisen

d. 9. okt. 2009

af

af

Søren Staal Balslev

d. 9. okt. 2009