Lulus sange og taler

Det er ikke tilfældigt at debutanten Ursula Andkjær Olsen, (f. 1970), anvender flertalsformer i titlen på sin bog. Mere end en digtsamling i traditionel forstand med et gennemgående lyrisk jeg er der tale om en collage af tekster og "stemmer" der bevæger sig på mange niveauer, både formelt og indholdsmæssigt: Centrallyriske digte, rolledigte, (med Lulu som en gennemgående figur), filosofiske tekster, remser og citater. Et sted tales der om en skrift "lige så polyfon som musik", eller om "samtalens asymmetrier", og bogen dyrker konsekvent flerstemmigheden, asymmetrien som sit princip i modsætning til en poesi som tilstræber det formfuldendte og afsluttede. Først og sidst er det sproget/skriften som er i centrum for UAO, både når den grænser op til kroppens, begærets og latterens "tavse" områder, og hvor den indgår i traditionen, hvad de mange citater og referencer til filosofi, musik og litteratur vidner om. UAO skriver en udpræget intellektuel poesi, hvor teksterne henviser til og tematiserer sig selv. Det er en lystfyldt leg med ord og begreber, men fattig på sansning og konkretion, og hvis man som et særkende for poesien netop fremhæver den tætte relation mellem sansning og sprog har bogen helt klart sine begrænsninger.

Læs hele vurderingen