Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Luna Linea og en ret gal hund


Beskrivelse


Luna Linea og Lui sidder oppe i fru Olsens æbletræ og er færdige med at hugge æbler. Hvordan kan de nu komme væk fra den knurrende grimme hund, som står under æbletræet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. sep. 2012

Bogen er en Lille Dingo, en bog med let-tal 16/lix 9. Målgruppen er børn, der er i gang med læsningen fra midt 1.-2. klasse.

Luna Linea og hendes bedste ven og klassekammerat Lui sidder oppe i fru Olsens æbletræ. Fru Olsen er ikke hjemme, men det er hendes store hund med de knivskarpe tænder. Den står nedenfor æbletræet. Luna Linea og Lui er færdige med at hugge æbler, faktisk er de trætte af æbler. Hvordan kan de nu komme væk fra den knurrende grimme hund? Luna Linea foreslår, at de kan slå hunden ihjel, men det vil Lui ikke være med til. De kan vente til fru Olsen kommer hjem eller skyde æbler i knolden på hunden. Klokken er mange, skal de sove i træet? Lui finder en mad i sin taske. Han bliver listig. Hunden følger maden med øjnene, og da Lui kaster den ned til hunden, flyver ungerne ned fra træet og spæner ud af haven. Luna Linea rækker tunge gennem havelågen, da hun er på den rigtige side. Bogen er illustreret med dejlige humørfyldte tegninger af de to børn og den gale hund. De understøtter teksten, der er hovedsætninger sat læsevenligt i overskuelige afsnit. Sproget er nutidigt, og historiens indhold er underfundigt og sjovt fortalt. Forfatteren har skrevet flere serier om venskab. I samme serie er bogen Luna Linea vil ha ro.

Opsætning og fortællestemme minder om Per Østergaards morfarbøger i samme serie.

En lille velfortalt, underfundig og sjov fortælling om to venner på æblerov fanget i et æbletræ. Til læsetræning - for børn, der har knækket læsekoden.