Bøger / skønlitteratur / roman

Lyden af kattepoter


Beskrivelse


Biografisk fortælling med masser af refleksioner om Nis' liv med et udfordrende parforhold, et selvudviklingskursus hos Carl-Mar og en rejse til et uroplaget Ukraine, hvor revolutionen er under opsejling.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2019

af

af

Michael Linde Larsen

d. 7. nov. 2019

Hovedpersonen Nis er kørt fast i sit parforhold med Ronja. Et selvudviklingsophold hos Carl-Mar bliver starten til en indre og ydre rejse. Det er en stor anlagt fortælling, som mest henvender sig til læsere af ny, anderledes og overraskende litteratur.

Som i Nis Ovaskas første bog Dødens pølse er dette også en biografisk fortælling. Første del af bogen handler på det konkrete plan mest om Nis, hans parforhold og arbejde i en kirke i København. I anden del er handlingen flyttet til Majdan-revolutionen i Ukraine i 2014. Gennem hele bogen veksles mellem oplevelser, fabuleringer, refleksioner og afsnit af essayistisk karakter. Bogen er illustreret med fotos, tegninger og dagbogsnotater.

Mange historier står hele tiden i kø for at blive fortalt. Som hovedpersonen selv siger: "Og hva' fuck mener du med usammenhængende, at den ikke kan kategoriseres i en genre? Jamen det er sjovt, Ford et interesser mig ligesom heller ikke" - "Nej, du, jeg skriver fra hjertet og lige nede fra underbevidstheden snørklede kringelkroge. Ærlige tekster, den ægte vare." Fortællestilen med de mange spor og retninger stiller krav til læseren. Lader man sig til gengæld opsluge af værket får man en original bog fyldt med stor fortælleglæde.

Nis Ovaska er helt sin egen. Men det ærlige biografiske stof kombineret med udsynet til den globale verden, kan minde om Vold af Peder Frederik Jensen.