Lydia og kunsten at dele

I forrige bog om Lydia, der stadig har sine store øjne, var temaet mobning. I denne er det at kunne sige fra og ikke at behøve at dele alt. Billedbogen er til de 4-8-årige.

Lydias bedste, første og eneste veninde er den ulydige, larmende Tine. De er gode veninder, men Lydia kan/tør ikke sige fra over for Tine. Da mor og Lydia skal i Tivoli, vil Tine med, og mor siger ok. Ulykkelig går Lydia ind til sin kloge, gamle nabo, der lytter og forstår at give Lydia selvtillid, så hun kan sige fra. Teksten er skrevet i et enkelt, stramt sprog, der mesterligt får undertonerne frem, så man kan leve sig ind i Lydias følelser og situationer. Illustrationerne er akvareller, malet i en følsom, levende streg, der harmonerer med tonen i teksten, i en blandingsteknik, hvor noget står skitseagtig, andet detaljeret. Personerne, der er tegnet let karikeret med tynde arme og ben, har fin udstråling. Forsiden viser de to piger, bagsideteksten gengiver starten på bogen.

Bogen er lige så original og tankevækkende som Lydia svarer igen, 2007. I modsætning til de fleste billedbøger om at dele, hvor man skal være flink til at dele, viser denne at man også i nogle tilfælde skal have lov at lade være.

Det er en smuk og helstøbt billedbog, hvor tekst og illustrationer i forening forstår at fortælle historien om Lydias dilemmaer, så den fungerer både som en god historie og som et meget fint og tankevækkende oplæg til samtale om de situationer, bogen belyser.

Læs hele vurderingen