Det er den sidste dag i juleferien. Alfons og far keder sig, mens farmor glad og munter rydder op efter juleriet. Far og Alfons er enige om, at alle de kedelige dage skulle springes over. Detskulle være juleaften hver dag, synes de, men farmor belærer dem om, at det triste er til for, at vi skal kunne mærke forskel, når det morsomme dukker op. Nu er det pludselig sjovt for Alfons atkede sig i forventning om, hvad der vil ske af morsomt. Kort efter træder Victor ind af døren med det nye julegavelegetøj. Han har været syg nogle dage, og nu bliver dagen sjov og spændende for dembegge, fordi de kan være sammen igen. Det er nu den 11. bog om Alfons Åberg, og dette bind adskiller sig ikke fra de foregående med hensyn til udstyr eller illustrationer. Også i dette bindbeskrives på hyggelig vis et lille hverdagsproblem, som vil være genkendeligt for de børn, der får bogen læst højt. Bogen kan anskaffes til skolebiblioteket de steder, hvor Alfons-tilhængernefindes.