Denne årets Borum-digtbog falder i fire dele: to lange digtsuiter på hhv. 22 og 30 digte, til at bryde tre digte til musik af Ib Nørholm og bagest i bogen 8 digthistorier skrevet til DR - P3som godnathistorier med musikalsk underlægning. Tematisk er der ikke så meget nyt: lyset/mørket, ensomheden og kærlighedens kontakt, angsten og livsfylden, konstansen og foreløbigheden, allesammeneksistentielle temaer som ruller i Borums poesi helt tilbage til debuten i 1962. Men sammen med disse vedkommende temaer, som Borum håndterer med dreven sans for billedsammenstød, ordtone, rytmiskdrive, jeg havde nær sagt stilhed og storm, så er der også farer som lurer på Borum og som han i bogen her er ved at bukke under for. Kantaten lurer på enhver digter, posituren,klingklang-effekten, når han vover sig ud i det patetiske, hos Borum går det som oftest godt, men i bogen her bliver der for megen tomgang, for at digte, som ikke bare lykkes nogenlunde, men errigtigt gode. Som om for meget bliverretorik og ikke reflekterer levet liv, ikke meddeler sansninger, syn, oplevelse, men tåger ud i abstrakt skønskriveri som ikke vil os noget. Undtagelsen ibogen her er digtene til Ib Nørholm, som er mættede og gode, mens resten og også de små nathistorier ikke rigtigt holder mål.