Bøger / faglitteratur / opskrifter

Lykken er is


Beskrivelse


Opskrifter på mange forskellige typer is - sorbet, mælkeis, parfait, sunde is, ispinde, isvafler, isdesserter, islagkager og kager med is.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2015

af

af

Laura Michelsen

d. 23. apr. 2015

Til alle iselskere er her et overflødighedshorn af opskrifter på mange forskellige typer af is.

De to forfattere giver hver deres bud på den bedste is med udgangspunkt i en hovedingrediens. Der er 70 opskrifter i bogen og 35 hovedingredienser, således at vi får to opskrifter med hver hovedingrediens - eller smag. Smagene falder i kategorierne: bær, frugt, chokolade, krydderier, nødder og diverse. Istyperne er sorbeter, mælkeis, parfaiter, sunde is, ispinde, isvafler, isdesserter og kager med is og islagkager. 60 af opskrifterne kræver ismaskine, de resterende 10 kan laves uden. Man finder både klassiske is og parfaiter, men også eksperimenterende opskrifter med nye smagskombinationer. Layoutet er i et støvetblåt sommerhusstemning-design.

Bogen er meget appellerende. Indhold og form spiller godt sammen, og forfatternes passion for is smitter og giver lyst til at kaste sig over ismaskinen. Sådan en fås i alle prisklasser og behøver altså ikke at være dyrere end en blender. Selvom nogle af opskrifterne er meget eksperimenterende, er der så mange forskellige at vælge imellem, at alle kan finde en favorit.

Vild med is fra 2013 rummer langt flere opskrifter, men er ikke nær så enkel og overskuelig i sit layout. Til gengæld indeholder den opskrifter på yoghurtis, hvilket man ikke finder i nærværende bog.