Lykken : en roman om kærlighed på jorden

Sammen med genstanden for sin første virkelige forelskelse opholdt forfatteren sig som godt 50-årig nogle måneder på sin barndomsegn, »hvor kærligheden før havde stået for mig som noget forbudt«. Hun frigør ham. De tos elskovsrus, hvor brunst og ånd er ét, er skildret yderst detailleret i dens fysiske forløb og med hensynsløs ublufærdighed, ofte med digterisk kraft, men også noget monotont og pedantisk. Værdifuldere er de generindrende og -oplevende afsnit - også de set i lyset af en ny, fri sanselighed. Som væsentligt bidrag til forfatterens fysiognomi bør bogen, der nærmest slutter sig til hans selvbiografiske serie, anskaffes af lidt tørre biblioteker.

Læs hele vurderingen