Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lykkestenen


Beskrivelse


Runa kommer til at tage en smykkesten fra en butik. Hun vil ikke være en tyv, men pludselig er det svært at finde det rette tidspunkt at aflevere den tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. feb. 2015

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 4. feb. 2015

Meget er svært, når man går i fjerde klasse og gerne vil være som de andre, men alligevel ikke føler sig klar. Selvlæsning for piger fra 10 år.

Første bind i serien om Runa og hendes veninder. Der sker mange ting i Runas liv. Inderst inde har hun behov for tryghed, men alligevel har hun lyst til at være som sin udadvendte veninde, Frida. Da Frida tager en uge på ferie knytter Runa et stærkt venskab med klassens nye pige, Vigga. Viggas mor har en butik, hvor Runa tidligere på ugen er blevet draget af en spændende smykkesten, som hun er kommet til at tage med hjem. Da Frida vender hjem fra ferie spidser det hele til, da tyveriet opdages og veninde-jalousien blomstrer.

Mange piger vil kunne genkende sig selv i flere af historiens karakterer. Bogen skildrer svære tanker, følelser og dilemmaer, som de fleste tumler med i overgangen mellem barndom og ungdom. En velskrevet og super relevant historie.

Kan sammenlignes med Veninder for altid 1, 2, 3, 4, som handler om nogle af de samme temaer.