Lys efter mørke

Fantasier og drømme, erindringer og mareridt, fortid, nutid og fremtid væves ind i hinanden og danner et foruroligende og eksperimenterende billeddigt, hvor skønhed og smerte er identiske størrelser. Et udfordrende værk for alle sande filmbuffs med tolkningsnøglen godt gemt under måtten.

En lille familie med far, mor og to børn frister en underlig skæbne i det mexicanske ødeland. Patriarken er uligevægtig, tæver en hund i ubændigt raseri, er forfalden til porno på internettet og skiftevis kærlig og truende. Og der er en sær fantasi om besøg i en svedende fransk swingerklub, mens træer ulovligt fældes til en menneskelig symfoni af alkoholisme og overgreb, skakspil og engelsk drengerugby! Instruktøren Carlos Reygadas skaber med brug af håndholdt kamera og kameralinser, der undertiden slører billedernes kanter, er drømmeverden, hvor alt kan ske og gør det! Han vandt instruktørprisen i Cannes 2012 for "Lys efter mørke".

Det er sjældent at møde et så krævende og originalt værk. Man kan give sig hen i det og få en stor oplevelse. Og det bør man gøre.

Springene mellem fortid og nutid synes inspireret af den russiske mester Andrej Tarkovskij og måske især dennes selvbiografiske bevidsthedsstrøm Spejlet. Og tableauerne kan have et strejf af Roy Anderssons smertefulde, absurde og kulsorte grotesker. Men "Lys efter mørke" er mestendels sin helt egen.

Læs hele vurderingen