Lyse tider

Den søgende og lavmælte stil kendetegner både JP's prosa og lyrik. Det gælder også for denne udmærkede roman, der trods et dramatisk udgangspunkt - et knivstikdrama på Hovedbanegården i København - har to skæbners tilfældige møde, som det bærende for historien. Kvinden Dinna kommer efter vidnetilbageholdelse hos politiet uventet tidligt hjem og finder sin mand i lag med en anden kvinde - og så er det slut med det parcelhusliv. Det andet vidne, Sander, er en alkoholiseret mand uden hjem og arbejde, som helst vil glemme episoden hurtigt. Men den rystede Dinna ender tilfældigt direkte på drukbænken på hovedbanen hos Sander og hans subsistensløse venner, og så er de to skæbner med forskellig baggrund ført sammen. Dinna slutter sig uden de store overvejelser til den lille gruppe af skæve eksistenser. Læseren følger personerne i deres indre monolog i den særegne blanding af små og store og indimellem ufrivilligt komiske tildragelser. JP giver ikke personerne baggrund eller dybere psykologi. De er tilstede i et udsnit af tid og rum i kraft af de valg de træffer, og de begivenheder de indgår i her og nu. Romanen toner dog lyst ud. Dinna dropper efter et ophold hos sin voksne søn drikkeriet og får arbejde, og Sander vil også videre med Dinna ved sin side.

Læs hele vurderingen

Juliane Preisler har skrevet en stor samtidsroman om at turde satse sig selv og om at finde sig selv og det liv, man gerne vil leve. "Lyse tider" handler om den store skæggede, hjemløse Sander og den ...

Læs anmeldelse