Med bøgerne Livet efter livet (1977) og Mere om livet efter livet (1978) systematiserede og almengjorde den amerikanske læge Raymond Moody fænomenet nær-død-oplevelser. Det er en fællesbetegnelse for de metafysiske oplevelser, talrige af hans patienter kunne berette om efter at have overvundet en livstruende krise, og det er denne epokegørende forskning, han fortsætter inærværende bog. Mens de foregående bøgers primære opgave var at dokumentere fænomenet v.h.a. en række case-stories, bearbejder Moody denne gang sine rapporter, og ved at sammenholde dem med andreforskeres resultater, får han et stort erfaringsmateriale. Det er slående, så enslydende patienternes beretninger er, men egentlig videnskabelig bevisførelse må han give afkald på, da det er etområde der af etiske grunde ikke kan eksperimenteres på. Forfatteren fremfører sine synspunkter i en saglig og næsten ærbødig tone, men da han mod slutningen gennemdiskuterer de mulige forklaringerpå fænomenet og skal svare på detstore spørgsmål om et liv efter dette, tøver han ikke med selv at tage springet fra viden til tro. At døden stadig er livets største mysterium vidner de totidligere bøgers popularitet om. Annoteret liste over engelsksproget videnskabelig litteratur.